I Aalborg er drikkevandet nu så forurenet med nitrat, at de vil bruge 645 mio. kr. på at rense det, og der er fundet pesticidrester i halvdelen af alle vandboringer. Vi spørger en drikkevandsekspert, om det snart er slut med rent drikkevand i hanerne, og så fortæller miljøminister Magnus Heunicke, hvordan han vil sikre danskerne rent vand. Vores telefon og sociale medier ved mere om os, end vores nærmeste venner. Sådan lyder det fra professor Mikkel Flyverbom. Sammen med dataetisk rådgiver Pernille Tranberg forklarer han, hvad den viden kan (mis)bruges til, og hvordan vi kan værne bedre om vores privatliv. P3-vært Sebastian Ong vil i 11 timer doomscrolle sig gennem sit TikTok-feed, men hvordan påvirker det hans hjerne og velbefindende? Linda P. og Thomas Warberg er standupkomikere og venner gennem 20 år, nu står de sammen på en af landets mest traditionelle og største revyscener i Tivoli Reyven. DR1s journalistiske talkshow direkte fra Rådhuspladsen i København.